Slægtsnavnets oprindelse af Peter Lawætz

Slægtsnavnets oprindelse

Som en, der gennem mange år har studeret sit eget ophav på såvel fædrenes som mødrenes side, irriterer det mig meget, at forældede påstande næsten ikke kan aflives. De kopieres blot i næste udgave.

En sådan fra jubilæumsbogen om ”Otto Lawaetz” (1929) er, at Lawätz’erne skulle stamme enten fra Frankrig via huguenotternes udvandring eller fra Böhmen, hvor hussiterne blev undertrykt. Det kan let godtgøres, at ingen af disse muligheder er realistiske. Den løsning, jeg her vil fremlægge, kan heller ikke bevises, men den er langt mere nærliggende.

Vi har ingen dokumenteret fader til vores fælles stamfader Heinrich Franz Lawätz f. o.1700, med som beskrevet i jubilæumsbogen kender man nogle få andre Lawätz’er fra omkring 1700-1730. De kan med passende kronologi kædes sammen, så Heinrich er søn af ryttersoldaten Johann Martin Lawätz. Med det usædvanlige efternavn er der næppe nogen alternativ løsning. Johann Martin må så være f. o.1665.

Huguenotterne udvandrede fra Frankrig kort efter 1685, men kom først fra Brandenburg til Fredericia 1720, så det er for sent. De ville næppe bruge navne som Johann og Martin. I øvrigt er ’w’ vist temmelig sjældent i franske navne.

Hussiterne i Böhmen blev stort set aflivet efter Trediveårskrigen. Nogle blev som hernnhuterne bosat i Sachsen og kom først meget senere til Christiansfeld i Danmark. Der har næppe været professionelle soldater med i denne religiøse skare.

Man bør i stedet se på landkortet. En soldat som Johann Martin ville sikkert blive karakteriseret ved sin hjemegn. Denne skik er da også meget udbredt i Danmark. Der er ikke noget sted i Nordtyskland eller Polen, som i dag hedder Lawätz. Lægger man vægt på bevarelsen af konsonanter og vokalen i første stavelse, finder man en landsby Lawitz nær Oderfloden syd for Frankfurt. Husk, at der endnu ikke var faste stavemåder, men at man stavede efter lyden, og så er der ingen reel forskel.

I fortsættelse af studien af slægtsnavnets oprindelse er det nærliggende at forklare, hvorfor mange hedder Lawaetz med ’ae’ og færre Lawætz med ’æ’. Det er der en helt naturlig forklaring på.

I 1771 blev der i hertugdømmerne indført en navneforordning, som krævede et fast efternavn/familienavn. De Lawätz’er, der var i Holsten på det tidspunkt, valgte så at stave deres familienavn med ’ae’.

Min forfader Christian Otte Lawätz var imidlertid længe forinden ”udvandret” til København, og hans gren mistede forbindelsen til de andre. Den tilsvarende navneforordning for kongeriget blev først indført 1828, og da valgte Christian Ottes søn Daniel Tonnies (med øvrig familie) at skrive sig med ’æ’. Og det har så hængt på siden.

Mængdeforskellen skyldes som bekendt de mange drengebørn som Otto Lawaetz opdrog, sine egne og broderens. Lawætz-grenen har derimod været meget enstrenget på mandssiden.

Skrevet af Peter Lawætz (F 2.2)
revideret august 2013

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *