Nyhedsbrev fra legatbestyrelsen dec. 2021

Nyhedsbrev fra Det Otto Lawaetz-eske Familielegat dec. 2021

Kære familiemedlemmer

Først skal I have den største og mest aktuelle nyhed:

Legatbestyrelsen har lovet det festudvalg, der igennem nu en hel del år har arrangeret familiesammenkomsterne på Refsnæsgården, at meddele jer alle, at datoen for næste familiesammenkomst er lørdag den 11. juni 2022, og at sammenkomsten også denne gang bliver på Refsnæsgården og i Fiskerhuset.

Festudvalget vil sende indbydelserne ud til alle kendte familie-mailadresser. (De samme mailadresser, der modtager dette nyhedsbrev. Synes I, at indbydelserne og nyhedsbrevet skal sendes til flere familie-mailadresser, kan samlingen af mailadresser udvides via familiens hjemmeside: familien-lawaetz.dk og linket stamtavle@familien-lawaetz.dk)

Indbydelserne kommer ud omkring 1. februar, og en bindende tilmelding med betaling skal foretages senest 1. april.

Når festudvalget ikke sender indbydelserne ud her før jul, er tanken, at indbydelsen nødig skulle blive borte i juletravlheden og tilmeldingerne på den måde gå i glemmebogen. På den anden side kan varslingen her op til jul måske give anledning til, at man ved de små eller større julesammenkomster får besluttet at følges ad til en hyggelig og begivenhedsrig sommerdag på Refsnæs den 11. juni 2022.

Og så til legatet:

Legatets formuen på ca. 190.000 kr. gav et afkast på godt 7.000 kr. Der er med tak modtaget en donation på 200 kr., og indtil videre er der i dette år solgt en enkelt slægtsbog.

Det er som bekendt ud af afkastet af legatets værdipapirer sammen med donationer fra familien og salg af bøger, at vi kan uddele legatportioner og helst også konsolidere legatets formue.

Vi er i bestyrelsen glade for, at vi således havde mulighed for at imødekomme en enkelt ansøgning og uddele en legatportion på 3.000 kr. til opmuntring og støtte til en af familiens unge, der med stor flid og sparsommelighed er i færd med dygtiggøre sig som musiker. Denne unge er for sin videre musikalske uddannelse nødt til at investere i et instrument til små 100.000 kr. Med den tildelte legatportion bidrager legatet således med et tilskud til anskaffelse af instrumentet.

Skulle nogen fra familien have lyst til at fortsætte den smukke tradition med at donere et beløb til familielegatet, er legatets kontonummeri Jyske Bank: 5066  1521091

Alle bidrag vil være særdeles nyttige for legatets fortsatte virke og modtages med stor tak.

Opgiver man ved indbetalingen sin mailadresse, har vi mulighed for at sende en bekræftelse på modtagelse af bidraget. Samtidig vil vi, for fortsat at styrke familiefællesskabet, foranledige, at giveren får tilsendt en opdateret stamtavle i PDF-format.

Vi minder om, at stamtavlen og e-mailadresserne fortsat opdateres af Nikolaj Lorentzen A.8.3.4.1. Rettelser til stamtavlen samt opdateringer af mailadresser kan ske gennem familiens hjemmeside: familien-lawaetz.dk og linket stamtavle@familien-lawaetz.dk, så går der direkte besked til Nikolaj.

Er man i øvrigt interesseret i historier om familien, vil det være en god ide at besøge samme familie-hjemmeside.

Da det jo snart er jul, er dette nyhedsbrev en kærkommen lejlighed til igen i år at give et par julegaveideer:

Slægtsbogen “Otto Lawaetz, hans Liv og Gerning tillige med Blade af Slægten Lawaetz’s Historie”, som udkom første gang i 500 nummererede eksemplarer på Ottos 100 års dag i 1929, er jo nu kommet i en tredje udgave.

Også den nye udgave er nummereret, og den er med samme fornemme format som første- og andenudgaven – fast indbundet med gråt lærredsbind og guldtryk. Bogen kan erhverves for 250 kr.

Slægtsbogen er en enestående mulighed for at formidle slægtshistorie, så næste generation blandt andet ad denne vej kan få øje på deres rødder og historier om dem, der er gået forud. Af samme grund er bogen også af flere familiemedlemmer benyttet som bedsteforældregave til nyfødte Lawaetz’ere. Måske er bogen en endnu mere oplagt gave til konfirmander, til 18-års fødselsdage – eller til bryllupsgave! – eller julegave!

Bogen kan bestilles hos mig, legatets formand, Marianne Lawaetz. Købere kan benytte hjemmesidens link til legatet: legat@familien-lawaetz.dk eller min mail: mariannelawaetz@gmail.com

Da første- og andenudgaven af slægtsbogen udkom med en trykt stamtavle indlagt, vil der med køb af den nye udgave blive tilsendt en opdaterede stamtavle i PDF-format.

Endnu en familiebog – om en af Ottos sønner (Carl A.8) – er kommet i legatets bogsalg: ”Carl Lawaetz, Kaalund Kloster, 1868-1944”. Legatet har af Carls børnebørn fået doneret 30 eksemplarer. Også denne bog kan bestilles hos mig – for 100 kr. stykket.

HVIS BØGERNE SKAL VÆRE JULEGAVE, SÅ BESTIL I GOD TID!

Med disse ord vil jeg på legatbestyrelsens vegne sende jer alle de varmeste og bedste ønsker om en glædelig jul og et godt 2022.

Mange hilsener

Marianne Lawaetz

Legatbestyrelsen:

Marianne Lawaetz (formand, hjemmeside og salg af bøger) A.10.4.5

Erik Anders Lawaetz (kasserer) A.8.3.1.2

Carl Martin Gabe A.8.6.5.2

Samt suppleant:

Carl Lawaetz Gabe A.8.6.2

Festudvalget består af

Clara Lawaetz (formand) A.8.3.6.

Carl Lawaetz Gabe  A.8.6.2.

Marianne Lawaetz  A.10.4.5.

Charlotte Kirstine Gabe Westen  A.8.6.2.1.                                                                                        

Camilla Nøjgaard  A.8.3.2.4.

Nikolaj Lorentzen (stamtavle og mailadresser)  A.8.3.4.1.

Aage Louis Lawaetz  A.8.7.4.

Dette indlæg blev udgivet i Det Otto Lawaetz'eske Familielegat. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.