Carl Lawaetz fortæller

Carl Lawaetz f. 27. Marts 1868 fortæller

Det første, jeg kan huske gaar tilbage til Aaret 1871, og da husker jeg kun to Tildragelser, nemlig, at jeg var ude at gaa med min Mor og en af mine Tanter fra Trællebakken hjemad mod Gaarden, og at jeg blev staaende ved den Vej, der gaar ned til Nordstranden. Hvad Tid paa Aaret, det var, erindrer jeg ikke, men jeg erindrer Dagene omkring 14. December, den dag, da min Mor døde.

Fra Aaret efter, altså 1872 mindes jeg egentlig kun, at gamle Dr. Veje i Kalundborg var ude at sy min venstre Arm, der var skaaret omtrent halvt over; det skete af Vanvare med et Koppeskaar, da jeg var oppe at slaas med min Broder Otto. Jeg var da fire Aar gammel, idet jeg er født 27. Marts 1868 paa Refsnæsgaarden. Ellers er jeg kun kommet een Gang mere alvorligt til Skade , idet jeg 7 Aar gammel var krøbet op i en Halmstak for at glide ned ad Siden, men i Stedet for var saa uheldig ar falde ud over Gavlen, hvorved jeg grundigt brækkede venstre Arm.

 

Fra tiden før 75 husker jeg ikke meget om, hvordan det gik med Bedriften paa Gaarden, udover at der blev fjernet et gammelt Stengærde, hvortil bl.a. Hesten Goliath blev brugt. Stengærdet løb paralelt med den østre Side af Hovedbygningen. Saa husker jeg, at den nye Have blev anlagt, og at den saakaldte Fedestald blev bygget. Jeg husker, at der syd for Sorgenfri var en stor Dam kaldet Parken, omgivet mod Syd af store Pyramidepopler og mod Syd af en Række Syltekirsebær. Hvor den nuværende Køkkenhave er var dengang Stakkeplads. Fra den Tid husker jeg ogsaa, at Far havde en Ridehest, der hed Ellen.

Da jeg var et halvt Aar gammel,tog min Mor mig med paa en Rejse til Bedsteforældrene paa Grønnegaard ved Tønder. Mine ældre Søskende undrede sig dengang over, at Mor ville have den de kaldte den grimmeste af sine Børn med, har de senere fortalt mig. Hjemturen maa være lagt ad Møltrup, hvor jeg faldt ned fra Spisestuebordet, da Kusinerne, der var sat til at passe mig, glemte det.

 

At Opdragelsen var streng dengang vil man forstaa af følgende: I 1872 , da jeg var fire Aar gammel, var mine Kusiner fra  Møltrup derovre og da de saa den fireaarige Dreng bevæbnet med en Kæp ville prøve paa at slaa nogle Sommerpærer ned, fortalte de det til Bedstemor, som da styrede Hus for Far, hvorefter det gik videre til Far, og Følgerne blev at jeg for første og eneste Gang i mit Liv kom paa Vand og Brød i et lille mørklagt Gæsteværelse. Naar vi ellers i vor Opvækst blev straffet for begaaede Forseelser, fik vi Ris, som vi i Reglen først selv maatte skære af en Busk ude i Haven. Den er en Slags rød Dværgbaandpil med rødbrun Bark.

 

Om Sygdom mellem Børnene mindes jeg ingen undtagen at der blev sagt at Fritz som lille havde haft Brystbetændelse – antagelig det man nu kalder Bronchitis, og at min Søster Marie havde været i København for en Øjensygdom som jeg mener de kalder Ægyptisk Øjensygdom. Hvorledes hun er kommet Vejen frem og tilbage er ikke godt at vide da der ikke gik nogen bane mellem Kalundborg og Roskilde paa det tidspunkt, men jeg kan huske, at vi gik hende i Møde da hun kom tilbage og traf hende ved Huset ved ø Skellet, det saakaldte Hans Jensenske Hus. Heldigvis kan jeg aldrig senere mindes, at der var noget i Vejen med Søster Maries Øjne.

 

Skoletiden – Tiden efter 75

Da Refsnæsgaaden laa saa langt borte fra Kalundborg var det nødvendigt at Far lod os børn undervise af en Privatlærer eller Lærerinde, af hvilke jeg fra mine yngste Aar, erindrer Lærer Lohmann, senere Præst i Salling, Michalsen, senere Lærer ved Ringsted og Johansen, Fader til Stiftamtmand Haugen-Johansen og Nationalbankdirektør H.-J.  Af Lærerinderne mindes jeg bedst Fru Petersen, der i sin Tid havde været med Chr. Vinter i Paris, Frøken de Brion og min egen Søster Ida, hvilken sidste underviste mig fra mit 11. Til 13. Aar på en saa fortrindelig Maade, at jeg altid kunne mine Ting og var tilfreds med Tilværelsen. Hvad Skolefagene angaar interesserede Historie, Geografi og Regning mig mest, men særlig Historie, hvorfor jeg ogsaa i min Fritid kunde findes læsende Allens ”Nordens Historie” oppe paa det saakaldte Jomfrubur, hvor vi havde Skole dengang.  – Skolen begyndte Kl. 8 om Morgenen og varede til Frokost kl. 12 og fortsatte fra Kl. 1-3 hvorefter vi, hvis Far var hjemme blev sat til Friluftsarbejde i Tiden mellem 3 og 4; dette kunde bestaa i Havearbejde eller ……ning og Mergel på Markerne, hvilket sidste blev betalt med to Øre pr. Mergelkasse Mergel. Jeg husker at vi kun én gang fik extra fri fra Skole i 8 Dage – det var i 1878 – for at hjælpe at tynde Roer ud i Fiskermarken. Vi fik i Akkord det samme som de voksne Roearbejdere nemlig 10 Øre pr. Løbende 100 Favne, og da jeg en dag tyndede 1550 Favne ud, tjente jeg mig en god Dagløn paa 1 Kr. Og 55 Øre – en Mands Dagløn var dengang 116 Øre paa egen Kost, saa jeg 10 Aars Dreng følte mig ret ovenpaa.

Men Skoletiden endte omkring mit 15. Aar, men mellem mit 13. og 15. Aar var jeg ret svagelig, saa Skole blev det ikke ret meget af derimod meget Frihed til at læse Romaner , hvilken Læsning mest foregik liggende paa Klinterne mod Syd nede ved Schweitzerbakken. Det var særlig H. F. Ewalds historiske Romaner der interesserede mig.

Grunden til at jeg i de Aar gik saa lidt i Skole var den, at vores Læge daværende Overlæge Scheppelern paa Kysthospitalet frygtede ar jeg skulle lide af Rygmarvstæring da jeg altid havde ondt i Ryggen og derfor ønskede at jeg skulde være saa meget som muligt i den fri Luft, hvad der passede mig godt – bedre end Latin og Græsk som man dengang begyndte i en tidlig Alder. Naar jeg som Dreng skulde læse disse Sprog foruden naturligvis Tysk, Fransk og Engelsk var grunden den at Far ønskede at jeg skulde studere – vistnok til Læge, hvilken gerning havde Fars egen store Interesse.

I Sommerferierne ind …… 1883 gik jeg til Præst hos pastor Kiørbo, der dengang residerede i Ulstrup Præstegaard på Refsnæs, hvor Danmarks dejligst er der hvor Provst Laurits Olsen Kodck digtede Danmark et par Aarhundreder tidligere. Jeg blev konfirmeret den 30. Sept. 1883. Den Dag kørte vi til Kirke medens jeg naturligvis ellers maatte gaa paa mine Ben, da man ikke havde Cykler og der naturligvis ikke blev ofret heste paa en. Der var ingen Gæster til Dagen men jeg husker at vi om Eftermiddagen drak Kaffe i haven. Det var en dejlig September dag. Af Gaver var der jo ikke en Overflod, som i vore Dage. Jeg fik en Bibel efter min Bedstemor, som var død Aaret forud, og en Tiolettaske af Søster Sophie og Svoger Axel fra Tølløsegaard. Ellers erindrer jeg ikke andre gaver – men der var vist heller ikke flere.

 

Ferierne

I Ferierne havde vi gennemgaaende megen Frihed naar undtages at vi naturligvis maatte paase Havegangene og vore egen smaa Haver og pille Bærfrugt og køre Forspand i Høsten, hvor dette var Nødvendigt.

Et par Sommerferier maatte Herman og jeg dog plukke en del Hundegræsfrø paa Klinterne , som vi fik betalt med 1 Kr. Pr. Pund, naar vi havde aftærsket det oppe paa Hovedbygningens Loft ved Hjælp af smaa Stokke. Naar vi saaledes var ude at plukke hundegræs gik Tiden nok saa meget med at gaa i Vandet som med at plukke Hundegræs.

En Sommerferie havde jeg Tilsyn med Faar og Lam og fik derfor et Lam. I 1881 havde jeg sammen med min Søster Sophie købt 70 Ællinger – dengang kostede en Ælling 30-40 Øre – som vi solgte som Fedeænder om Efteraaret gennem Madam Rask i Kalundborg, der gik rundt i Byen og tilbød Borgerne dem til 2 Kr. pr. Stk. Det havde ikke kostet os noget at opfodre dem, fordi vi fik Lov til at tage Foderet af Svinefoderet ( kogte Gulerødder og majs) som man dengang her paa Refsnæs fodrede de saakaldte Hamburgersvin med. Naar Søster Sophie var med til den Forretning var det fordi hun skulle bruge Dundyner til sit Udstyr, idet hun skulle holde Bryllup den 18. November 1881 og efter den Tid fik jeg Lov til at tilbringe en Del af Fritiden paa Tølløsegaard.

 

Det blev nu opgivet, at jeg skulle studere og da min Fætter Peter trængte til Afløsning i Svinestalden blev jeg hans Afløser der, hvor jeg foruden at passe 130-140 Svin maatte deltage i malkningen Morgen og Aften. Da vor Fodermester Simon Poulsen, dengang kaldet Mejeribestyrer, rejst den 1. November 1884, blev jeg betroet hans Plads. Som Medhjælper i Kostalden havde jeg 3 fortrinlige Elever, nemlig Holm fra Randers, der senere gik til Amerika, Jørgensen, Søn af Landstingsmand J. Hesselballe, som tog til Australien, og Lorentz Jensen, Søn af Sognefoged Jens Jensen, Serritslev, der var en sjælden dygtig ung Mand, men som desværre døde kun 19 Aar gammel. Mælken blev leveret ind i Mejeriet der havde en glimrende 8 Alen høj Mælkekælder, som far selv havde ladet bygge og der blev den siet op i distinonste Fade (det var store emaillerede Jernfade af hvilke, der fandtes to lange Rækker i Kælderen). Fra Maj 85 til Sept. 86 var jeg ved Markarbejdet nærmest som Elev men tildels dog ogsaa som Overordnet men da Mejeribestyreren paa Kaalund Kloster maatte forlade sin Plads paa Grund af Sygdom, Sept. 1886 maatte jeg efter min Broder Louis ønske overtage hans Plads indtil Jan. 87 til hvilken Tid dem nye Mejeribestyrer var antaget. Jeg kom da atter hjem nærmest som en blanding af Roeforvalter , Magasinforvalter og Bogholder for Far, idet jeg ogsaa samtidig maatte have Ansvar for Kvægets pasning, indtil jeg i Marts 88 skulde aftjene min Værnepligt som Marinesoldat.

Desværre havde jeg i den strenge Vinter 88 paadraget mig alvorlig Bronchitis – antagelig fordi jeg havde gaaet for tyndt paaklædt paa Strandjagt, en Sygdom som fulgte med mig i Tjenesten og gjorde at jeg blev kasseret efter 6 Ugers Forløb, hvoraf jeg havde tilbragt de 3 Uger paa Militærhospital i Ri….. som fuldstændig ubrugelig til al Krigstjeneste. Vi fik en glimrende Forplejning i Tjenesten fortrinligt Rugbrød, dejlig Karrysuppe næsten hver Dag og kogt paa udmærker Kød. Vi havde flinke Officerer, og udmærkede Kammerater af hvike særligt afdøde Christian Have… Lst Larsen Faarevejle og  Gaardejer Lars Ole Pedersen, Aagerup paa Refsnæs, jeg er særlig Tak skyldig for deres store Hjælpsomhed under min Sygdom.

Det var i Maj 88 jeg blev udskrevet altsaa lige til Aabningen af den store nordiske Udstilling. Jeg kom naturligvis paa Udstillingen og traf Far der gaaende sammen med Lensbaron Juel-Brockdorff Taasinge. De var begge Dommere ved kvæget. Jeg saa ogsaa fra et Vindue paa Vestrebrogade Toget paa 100 Aarsdagen for Stavnsbaandets  Løsen hvor lensgreve Holstein-Holsteinborg gok forrest. Jeg erindrer fra de Dage, ogsaa gamle Cirkus Renz, hvor særligt Søstrene Hoffmanns Præstationer imponerede mig.

Det var for resten ikke første Gang jeg var i København, thi i 1882 var jeg sammen med mine Brødre inde at se forskellige Museer. Vi boede da paa Hotel Valdemar ligeover Vestervold, hvor der paa den Tid fandtes i hvert Fald fem Møller, og i 1886 da jeg skulde til Dyrskue i Hillerød overnattede jeg paa Sxt. Peders Gæstehjem, hvor det dengang kostede 50 Øre for en Nat. Ved samme Lejlighed var jeg ude til Derbyløbet den 12. Juli som dengang afholdtes paa Eremitagesletten, og det interesserede mig naturligvis meget. Det var i det samme Aar, jeg saa Landsoldaten paa Dagmartheateret hvilket ligeledes var meget interessant.

Efter at have været kasseret fra al Krigstjeneste gik jeg  efter Faders Ønske fulgt af min Broder Hermann, der lige var blevet teologisk Kandidat op til Professor Reisz for at blive grundigt undersøgt og faa gode Raad mod min Bronchitis. Raadet lød: Arsenikpiller og paa at gaa ud ligemeet hvordan Vejret var og blev man gennemblødt saa skift straks naar man kom ind og gaa saa ned til Johan Frederik Schalburg og køb 18 Flasker af den bedste Konjak. Han har den med en Jagthytte paa den koster 3 Kr Flasken ( en uhyre Pris dengang, hvore en almindelig 3 Pægls Flaske kostede 65 Øre). Naar De saa har drukket de 18 Flasker kan De komme ind til mig igen. Konjaken benytter De paa den Måde at De drikker 3 Glas nymalket Mælk om Dagen og kommer en stor Spsk Konjak i Glasset hver Gang. Desuden skal De hærde Dem ved at valke Deres bryst hver Dag med koldt Vand. Da jeg forlod København med min Konjak tog jeg til Tølløse hvor jeg ved min Søsters gode Pleje kom mig for hver dag, saaledes at jeg allerede i Høsten 88 der var overordentlig sen, kunde tage til Refsnæsgaard og igen begynde, hvor jeg i Marts havde afsluttet.

Vinteren 88-89 var jeg i Mejeriet hjemme, hvor vi paa dette Tidspunkt havde en meget dygtig Mejerske , der senere blev kvindelig Mejeribestyrer paa Øen Bogø i Lillebælt. Imidlertid var jeg blevet saa hæs, at jeg næsten ikke kunde tale, hvor for Far foreslog, at jeg skulde tage en Kur hos den bekendte Halslæge , Professor Haslund i København. Denne Kur varede i 100 Dage i hvilken Professoren selv penslede mig hver Dag. Ved Afskeden gav professoren mig det gode Raad, at gurgle min Hals 3 Gange daglig. Hver Gang med 3 Glas koldt Vand, og tilføjede: Naar de gør det, skal Deres Hals nok holde. Betalingen for de 100 Dages pleje hos Professoren kostede min Far 100 Kr. saa man kan vel sige det var en forholdsvis billig Kur. Ved siden af at faa Halsen kureret, læste jeg lidt Tysk, tog Kursus i Skrivning Købte, Kælvekøer til min Broder Louis paa Kalundborg Ladegaard hos Kreaturhandlerne paa Vesterbrogade og tog af og til ud til den bekendte dygtige Landmand Forpagter Vestergaard paa Petersdal paa Amager.

Medens jeg var de 100 Dage i København, hvor jeg boede paaa Missionshotellet i Løngangsstræde, hvor jeg for Kost og Logi betalte 45 Kr. om Maaneden, fik jeg en Dag Brev fra min Fade, hvori Far tilraadede mig at gaa Købmandsvejen, blive Grosserer i Korn og Foderstof , hvortil Far mente at jeg egnede mig godt og desuden mente Far der var Landmænd nok i Familien, — Jeg skrev tilbage til min Far at det kunde godt være at jeg kunde blive en meget stor Købmand eller Grosserer, men det kunde ogsaa være at jeg som saadan gik Fallit, hvorefter jeg ikke hørte mere fra min Far om den Sag. – Mærkelig nok havde Indehaveren fra det store Firma August Freuchen og Co. I Nakskov, Købmand Berg senere den samme mening om mit Handelstalent, saa han foreslog, medens jeg nogle Aar efter var Forpagter paa Rudbjerggaard, at jeg skulde overtage hans Forretning i Nakskov.

 

November 89 tog jeg rundt paa forskellige Mejerier for at fortsætte Mejerigerningen. Først var jeg fra Nov. 89 til Nytaar 90 hos Proprietær Andersen Rosendal pr. Beldringe, ude paa den Fynske Slette, det var et saakaldt Fællesmejeri, blev der indkøbt ca. 7000 Pund Mælk daglig fra større og mindre Gaarde i Omegnen. Prisen var 14 Øre for Kanden af Sødmælk (En Kande = c. 2 Liter) naar Smørprisen var 1 Kr. C. 50% af Skummetmælken fik Gaardejeren tilbage til 2 Øre Kanden. Den skummet Mælk, vi beholdt paa mejeriet blev der lavet Ost af og Vallen gik til Svinene, hvoraf vi holdt ca. 120 Stykker. Familien paa Rosendal var ualmindelig flinke og i det hyggelige Hjem oplevede jeg mange gode Timer, og senere i Livet besøgte jeg familien oftere baade paa Rosendal og senere, da de flyttede til Odense.

Fra Nytaar var jeg i Mejeriet hos Forpagter Jens Thygesen, Hesselballegaard i Starup Sogn Ca. 2 Mil nordvest for Kolding. Mejeriets Størrelse var den samme c. 7000 Pund Mælk daglig og Betingelserne for Køb og Salg ogsaa de samme. Imodsætning til Rosendal, hvor Familien var Forældrene og fire Børn, var det et Ungkalehjem paa Hesselballegaard, men et godt Hjem, der indvendig styredes af Frøken Kohfahl. Medens man ellers regner Fyn for Boghvedelandet, har jeg aldrig smagt Boghvede der, men først gjort Bekendtskab med denne udmærkede ret paa Hesselballegaard, hvor den blev serveret for os hver Morgen med Sirup til. Enskønt Gaarden var paa 200 Tønder Land  god Jord, var der kun foruden Frøken Kohfahl i Huset en Pige paa 18 Aar, men hun var ogsaa dygtig. Hun gik under navn af Kokkepige men hun malkede med og slagtede selv Kalve. Men hun var ogsaa Jyde og stor og stærk, men hun er alligevel et af de Mennesker, der  virkelig har imponeret mig.

Paa Hesselballe var jeg kun en Maaned, men kom i den Tid ret meget rundt paa Egnen. Saaledes til Brødrene Henriksen paa Skovgaard og Bøgelund, til Frøken Bertelsen paa Egeland, hvis Søster var gift med Folketingsmand Kristen Berg, samt hos Søstrene Jørgensen i Hesselballe, hvis Broder jeg havde haft i Stalden paa Refsnæsgaarden i 84-85. Paa Skovgaard hos proprietær Holger Henriksen, var det, sagde man, at Berg talte i 3 dage til Folket paa Trappen der, efter at han var kommet ud af Fængselet. Der paa Skovgaard traf jeg ogsaa sammen med Bergs Sønner og Datteren Nanna bl.a. en Aften, hvor vi fik baade Gaase- og Andesteg, og det var jeg jo ikke vant til at se hjemme fra. For en stor Del drejede Samtalen sig om Politik. Hvorom Bølgerne ogsaa gik højt i de Tider. Jeg opnaaede ogsa at høre Berg selv i Kolding Slotsgaard, da han for sidste Gang stillede sig til Valg. Jeg synes, han gjorde Indtryk af at være en gæv Mand der mente, hvad han sagde.

Ejendommeligt, at Berg denne Venstrepolitiker fandt saa godt sammen med Beboerne paa Højgaard og Egeland, hvis Besiddere man i Øjeblikket ville henregne til Godsejerne!

 

Medens jeg var paa Hesselballegaard gik jeg en Dag over til Nygaard, hvor Bedsteforældrene havde boet, og hvor ”Grandonkel” var født.

 

Saa flyttede jeg Sydpaa. Fra februar rejste jeg til den bekendte Land- og Mejerimand Jørgen Jensen i Snobæk i Sottrup Sogn, hvor jeg opholdt mig en Ugestid og gjorde derfra Udflugter til godt drevne Landbrug og Mejerier paa Nordals og Broager Land hvorefter jeg flyttede til Ulkebøl Præstegaard ved Sønderborg hvor min Onkel Heinrich Lawaetz var Præst. Også derfra foretog jeg Udflugter til dygtige Landmænd. I slutningen af Februar forlod jeg Als for til Marts at overtage Forvalterpladsen hos min Onkel Carl, der paa det Tidspunkt var Bestyrer af Fredsholm ved Nakskov – en Gaard paa 1050 Tønder Land – deraf 100 Tønder Land Skov og 300 Tønder Inddæmmet Jord.

Her residerede Grandonkel fra 1. Januar 1890 næsten lige til han i 1898 købte Helgenæs, det laa lige overfor Fredsholm ved Nakskov Fjord. Onkel var en udmærket Mand at arbejde under, dygtig til alt Landbrug, hvad enten det gjaldt Marken eller Kvæget, saa hvad jeg ikke havde lært af Jordens rette Behandling før, det kunde jeg i hvert Fald lære hos ham, og i Fritiden var han en herlig Mand at samtale med, da han havde saa mange Interesser. Vi havde en dejlig Hovedbygning at bo i og den store Have var der saa fuldt med Nattergale som jeg kun een Gang senere har truffet Magen til nemlig ovre i Malmø Byes Anlæg.

Onkel var ingen helt almindelig Mand – Han havde mange Interesser – særlig Historie interesserede ham og han er den første jeg har hørt udtale Ønsket om Europas forenede Stater. Han røg selv Pibe og han havde faaet den Ide, at jeg ogsaa burde ryge. En dag sagde han til mig: ”Carl, du bør ryge” _ Jeg: ”Hvorfor skal jeg dog ryge – jeg har ikke Spor Lyst til at ryge” Onkel: ”Jo, du burde ryge, der vilde falde mere Ro over dig” Jeg: ”Onkel det er ikke Grunden alene.” Onkel: ”Nej, det er det heller ikke, men jeg skal sige dig, at hvis du ikke ryger og du bliver spurgt om noget og du ikke svarer øjeblikkelig, ser det ud som om du er forlegen for Svar, men hvis du ryger kan du godt tage et Drag, ja to drag ja oven i Købet tre Drag af din Pibe inden du svarer og det kan endog se meget betænksomt ud og nu vil jeg forære dig en Pibe.” Og det gjorde Onkel ogsaa, men den Rygen paa Pibe bevaredes ikke længere end til 5. Juli samme Aar da jeg maatte forlade Fredsholm for at overtage Forvalter Pladsen paa Tølløsegaard, hvor Svoger Axel Holten-Nielsen stor uden Forvalter.

 

Tølløsegaard ligger jo midt paa Sjælland og var den største Gaard under Baroniet Zeuthen, nemlig paa c. 600 Tønder Land Ager foruden Engen Tysinge paa 70 Tønder Land. Det var meget forskellig Arbejdskraft, der den Gang fandtes paa Gaarden, Thi foruden nogle meget dygtige Husmænd var der kun et Par Elever og nogle faa Karle, samt den overordentlig dygtige Ladefoged Christian Adam. Da der i 1890 var tilsaaet c. 70 Tønder Land med Rodfrugter – deraf 30 Tønder Land med Cikorie var det nødvendigt at skaffe ekstre Arbejdskraft til pasning af dette Areal og vi fik derfor sendt den svenske Forpige fra Fredsholm til Smaaland for at fæste 12 Roepiger, til Tølløsegaard, hvilket Arbejde hun troligt udførte, idet hun kom tilbage med 20 dygtige Piger hvoraf den ene Anna Petterson endte som Præstekone i Tølløse. Disse 12 Piger passede Roerne medens vi til Cikorierødderne drev det til at have indtil 130 Børn i Arbejde, der mod en Betaling af fra 30 til 80 Øre om Dagen alt efter Alder og Dygtighed udrettede et fortrinligt Arbejde saa der blev en udmærket Cikoriehøst. Alle disse Børn kunne jeg ikke fremskaffe i selve Tølløse og nærmeste Omegn hvorfor vi i Høstvogne hentede dem saa langvejs fra som oppe fra Sonnerup og Englerup op imod Rygaard og fra Merløse helt nede ved Bonderup. Børnene lystrede fuldkomment og var altid flittige og glade, saa det var meget fornøjeligt at have med dem at gøre.

Paa slutningen af Høsten blev jeg afløst af min Broder Lotter da Far ønskede mig hjem som Forvalter af Refsnæsgaard men først sendte mig en Tur til Fyen for at købe Kælvekøer til Refsnæsgaard. Ved denne Lejlighed blev Koen  Nr. 27 købt hos Mads Nørregaard i Ryslinge. Denne Ko blev Stammoder til største Delen af den nuværende Besætning paa Kaalund Kloster. Resten af 1890 -91 og 92 og indtil Marts 93 var jeg Forvalter paa Refsnæsgaarden naar undtages største Delen af Sommeren 92, da jeg under min Broder Ludvigs Sygdom maatte varetage hans Interesser paa Kaalund Kloster.

Disse Forvalteraar var meget lærerige hvad jo ikke var saa underligt, naar man var hos en Principal der vel vanskeligt kunne findes bedre eller dygtigere i det ganske Land.

Jeg boede paa Sorgenfri eller paa Jomfruburet, hvilket sidste Sted der ikke længere holdtes Skole, der var mægtig flinke Folk baade af Husmænd og af Elever og min Stedmoder ( Far var blevet gift i 1875) favoriserede mig maaske nok noget – jeg kan i hvert fald huske, at hun kaldte mig Kronprindsen. Aftenerne blev brugt til at føre eller læse Bøger og om Sommeren gik vi i vores Fritid i Vandet eller sad i Kirsebærtræerne og ved Stikkelsbærbuskene.

Saa skete der en stor Forandring i mit Liv, at jeg i Marts 1893 kom som Forvalter til Corselitze under det Classenske Fideicommis paa Falster – og var ved Nytaar 93 gennem Far blevet tilbudt 3 forskellige Forvalterpladser, nemlig hos min Svoger paa Tølløsegaard, hos Etatsraad Dr. Lamvig paa Alkildstrup og paa Corselitze. Naar jeg foretrak Corselitze var Grunden den, at Tølløse var ikke noget nyt for mig og at jeg ikke var helt dristig ved at tage til Etatsraaden paa Alkildstrup, da jeg mente at vide at han var en ret streng Herre , hvad jeg ogsaa havde faaet Indtryk af ved Dyrskuerne i Jyderup, hvor han syntes at dirigere det hele med fast Haand.

Saa rejste jeg da først i Marts til Corselitze for at overtage Forvalterpladsen, der efter Forpagter Thomsen, der samme Aar skulle tiltræde Forpagtningen af Engelstofte ved Maribo. Pladsen paa Corselitze hos Enkefru Hansen, hvis Mand der netop var død Aaret forinden og gennem en lang Aarrække havde været Forpagter der under det Classenske Fideicommis var meget interessant og ogsaa lærerig, thi Gaarden var med sine 580 Tønder Land Agerjord og over 91 Tønder Hartkorn Danmarks højst boniterede Hovedgaard, saa Forandringen var jo stor, naar man tænker paa  de for en stor Del sandede, stenede og bakkede Jorde, jeg netop lige var kommet fra.

Jeg kendte jo Lolland- Falster fra 1889-90, men det var af det alt andet end skønne Vestlolland, jeg da særlig gjorde bekendtskab, hvorimod Corselitze ligger i en meget smuk Egn tæt ud imod Østersøen og omgivet af dejlige Skove.

Jeg blev udmærket modtaget og Dagene gik ogsaa i enhver Henseende som jeg kunde ønskedet med meget Arbejde og gode Medhjælpere lige fra Underforvalteren til de svenske Piger. Da der var gaaet en kort Tid ønskede Fru Lansen, at jeg skulde kaldes Bestyrer, hvad jeg naturligvis intet havde at erindre imod og vel ogsaa lettede mig Arbejdet ved Administrationen af den ret store Forpagtning. Paa Corselitze beboedes Hvedbygningen af Administrator Greve Ahlefeldt-Lauervig, der ogsaa havde nok at gøre med Administrationen af det Classenske Fodeicommis’ store Godser, der bestod af fire store og en mindre Herregaard foruden 3300 Tønder Land Skov, der i henved tre Miles Længde strakte sig op langs Østersøen.

Til sin Hjælp ved Administrationen havde Greven en meget dygtig mand i Godsforvalter Justitsraad Schrøder og dennes ikke mindre dygtige Sekretær Frøken Astrid Paludan-Møller. Hos Godsforvalteren havde vi en dejlig Keglebane, der var os til stor Glæde Sommeraftenerne og som Medspillere havde jeg foruden Godsforvalteren og dennes broder Fuldmægtig under Overformynderiet Thorolf Schrøder den dygtige og fornøjelige Gartner Petersen – ham der senere anlagde haverne om baade paa Kaalund Kloster, Refsnæsgaard og Tølløsegaard.

Forvalter- eller bestyrerlønningerne var jo ikke særlig store dengang men det var dog et godt spring at komme fra 200 Kr. aarlig hjemme paa Refsnæs til 600 kr. paa Corselitze.

Nær Corselitze, nemlig i Nabosognet i Idestrup laa jo gamle Tesdorpfs bekendte gaard Orupgaard, som Far havde anbefalet mig saa meget at tage han til, naar jeg havde god Tid, og dertil fik jeg og søgte jeg at faa god Tid, thi der traf jeg foruden stor Imødekommenhed fra Ejeren – Daværende Hofjægermester Frederik Tesdorpfs Side, der siden 89 efter Faderens Død havde overtaget Gaarden, den bekendte Overforvalte Johannesen, der i hele 15 Aar ledede den store Gaards Bedrift udmærket , hvorfor Far ogsaa netop havde gjort mig opmærksom paa ham og sandsynligvis havde skrevet baade  til Tesdorpf og til Johannesen da jeg ellers ikke ret forstaar den store Imødekommenhed, der straks vistes mig. Medens jeg var paa Corselitze besøgt jeg foruden Ourupgaard  ogsaa Godsejer Nyholm paa Liselund og forskellige dygtige Gaardejere som Gaardejer Bjerregaard og Knud Jensen begge af Elkenøre.

Corselitze staar for mig i en særlig Glans paa grund af de udmærkede Mennesker under Fideikommis’et, den herlige Beliggenhed ved Hav og Skov og de fortrinlige Marker at drive. Paa Corselitze havde jeg jo den Fordel i Modsætning til mine tidligere Pladser at faa Ridehest udleveret hvad der gavnede mig meget for at kunne komme rundt at se mig om ogsaa udenfor Gaardens Enemærker. Oftest bragte den mig til Ourupgaard men desværre naaede jeg aldrig til Forstander la Cour paa Næsgaard. Men jag var ung, rask og glad og derfor vil det maaske undre, at jeg pludselig brød op idet jeg forpagtede Rudbjerggaard ved Nakskov paa det fede men alt andet end kønne Vestlolland.

Da jeg ved Afrejsen fra Corselitze var oppe at sige Farvel til Grev Ahlefeldt, sagde denne,: Jeg havde jo haabet at De var blevet Enkefru Hansens Efterfølger.

Anledningen til at jeg fik Forpagtningen af Rudbjerggaard var den, at denne Forpagtning nærmest var tilbudt Overforvalter Johannesen, men at han fandt den for dyr og derfor ikke havde noget at erindre imod at jeg fra 1. Marts 1894 forpagtede Gaarden. Efteraaret 1893 forlod jeg derfor Corselitze og tog Bopæl paa Ourupgaard hos den meget dygtige Godsforvalter Baron Eggers for at sætte mig rigtig ind i den store Sukkerroedyrkning der netop fandtes paa disse Gaarde. Fra Ourupgaard tog jeg saa ud til de øvrige Tesdorphske Gaarde hvor jeg bl. andet opholdt mig en god Ugestid paa Gjedsergaard tilhørende den yngre Baron Adolph Tesdorph, hvor den dygtige Husbestyrerinde Frøken Schwertfeger og Forvalter Engel residerede. — Af denne sidste lærte jeg rigtig hvorledes Roetransport paa Markspor burde foregaa.

Naar jeg nød saa megen Velvilje fra gamle Tesdorphs Sønner maa jeg sikkert søge Grunden heri til det nære venskab der bestod mellem Fader og gamle Tesdorph. Jeg mener ogsaa at vide at det var Tesdorphs Foranledning at Far var Dommer paa 3 internationale Smørudstillinger ligesom Tesdorph ikke plejede at foretage større Forandringer i Mejeriet paa sine gaarde uden først at raadspørge Far.

Efter Nytaar 94 opholdt jeg mig en længere Tid paa Fyen hos en Gaardejer Lars Knudsen i Alsted med hvem jeg hver Morgen kørte ud for at købe Ungkvæg til Indsætning paa Rudbjerggaard hvor jeg kun fik udleveret Malkekøer og intet Ungkvæg. Da jeg kun vilde have de bedste Dyr, tog det vistnok c. Tre Uger at foretage Indkøb af de c. 60 stykker, jeg skulde have. I Februar tog jeg selv til Sverrig og fæstede 72 Piger. Jeg kom til Smaaland en Lørdag Aften til en lille Landstation hvor den Forpige som jeg kendte fra Tølløse og som skulde hjælpe mig at fæste Pigerne mødte med en tohjulet Kærre og Hørte mig gennem store Skove og ad ret ubanede veje, syntes man, to danske Mil til en Gæstgivergaard der laa umiddelbart op ad en meget stor Sten og ud til en stor Sø, der hedder Asnen (altsaa Åsnen). Næste morgen saa jeg at der i Nærheden af Gæstgivergaarden laa en meget stor Landsbykirke og at Folk kom roende over Søen til Kirke hvorfor jeg fandt det rigtigst ogsaa at gaa i Kirke. Tæt ved Kirken var der opført en hel Del ret lange Hestestalde saa vidt jeg husker en 6-7 Stykker, saa de der kom kørende kunde sætte deres Heste ind og der var kommet mange baade landværts og søværts fra saa Kirken var ganske fuld da jeg traadte ind i den. Dagen efter traf jeg Aftale med Forpigen om at fæste de omtalte 72 Piger og rejste saa hjem igen. Til den aftalte Tid o. 1. Maj ankom alle Pigerne raske og velbeholdne til Rudbjerggaard hvor der var opført en ny stor Kaserne til dem. Dengang var det endnu almindeligt til Sukkerdyrkningen først og fremmest paa vore sydlige Øer at have svensk Arbejdskraft baade mandlige og kvindelige at den stedlige Arbejdskraft ikke kunde klare Roedurkningen alene og da de svenske Piger gerne vilde tjene noget i Sommerhalvaaret. Lønnen var for øvrigt ikke stor men de var nøjsomme. De havde altid Bomuldstøj paa enten det var Hverdag eller Søndag et Bomuldstørklæde paa Hovedet.

Saa kom Dagen for Ovetagelsen af Rudbjerggaard, som ejedes af Grev Ludvig Reventlow, der selv boede i Hovedbygningen og selv havde ladet Gaarden drive et par Aar  ved en Forvalter Lauersen, der var fulgt med Greven fra Skelstofte, hvilken Gaard Greven havde haft i Forpagtning, inden han i Aaret 1891 købte Rudbjerggaard af Adolph Tesdorph til Gjedsergaard, hvilken sidste kun havde besiddet Gaardeni to Aar. Rudbjerggaard var dengang paa 769 ½ Tønde Land Pløjeland og den aarlige Forpagtningsafgift var 3300 Kr. i Penge foruden Naturalier til Ejeren og dennes Hestebestand. Foruden Forvalter Lauersen som rejste 1. Marts var der Mejeriforpagter Due, der havde Mejeriet i Forpagtning men hvem jeg købte ud til fraflytning 1. Marts da jeg selv ønskede at drive Mejeriet og desuden gerne skulde have hans Lejlighed, da han sammen med Forvalter Lauersen havde Forpagterboligen.

Det var jo ikke med egne store Midler, at jeg kom ind paa Rudbjerggaard thi selv havde jeg kun min mødrene Arv 4000 Kr. men med den fornødne Kapital hjalp to saa udmærkede Mænd som min Onkel Carl og Forpagter Nielsen Bækkeskov. En uvurderlig Hjælp havde jeg lige fra Begyndelsen i min Søster Marie der styrede Husholdningen for i de første vanskelige Aar. I alt havde jeg Forpagtningen i 12 Aar.

Da Gaarden endnu ikke var kommet ret i Drift efter Tvangsauktionen i 1889 maatte jeg det førets Aar helbrakke 179 Tønder Land hvoraf de c. 60 Tønde Land aldrig havde været under Plov før, idet de var fældet og ryddet Skov fra Jægermester Schmidts Tid og det havde ligget unyttigt siden Fældningen, saa det var hverken udgrøftet eller drænet saa Pløjning kunde foretages med Forspand af Stude der fik forspændt Træplader under Klovene for at den sumpede Jord skulde bære dem. Heldigvis havde jeg i Forvalter Skotte, senere Forpagter af Hvedholm paa Fyen og paa Møen en udmærket Hjælper i det første Aar.

 

One Response to Carl Lawaetz fortæller

  1. Otto Chr. Lawaetz Thygesen skriver:

    Den forpagter Jens Thygesen på Hesselballegård, som bliver omtalt, er min farfar (Jens Christoffer Thygesen, 1858-1935), som ganske rigtigt dengang var ungkarl, men som senere på året blev gift med min farmor og et par år senere købte Dalbygård ved Kolding, som han ejede til 1927). Han var helfætter til Cathrine Marie Juliane Wolf, som blev gift med Heinrich Christian Sofus Lawaetz. Det var min morfars forældre. Det gør min farfar til min morfars halvonkel og min far til min morfars halvfætter.

Skriv et svar til Otto Chr. Lawaetz Thygesen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.